Materialeoversigt

CR

Neopren.​

Neoprengummi er et materiale til generelle formål , hvor der ingen specielle krav stilles til bestandighed mod varme, olier og kemikalier.

CR-blandingen forbedrer vejr- og flammebestandigheden i forhold til naturgummi.​

EPDM

Ethylen-Propylen.​

EPDM-Gummi (hård) har gode ozon og vejrbestandigheds egenskaber. Anvendelsestemperaturerne spænder meget bredere end f.eks. natur-, neopren- og nitrilgummi.​

FKM

Fluor Elastomer.​

Elastomeret har enestående kemisk resistens, nærmest som Teflon ® (PTFE).​

Drifttemperatur -50° til +316° C.

FPM

Fluorocarbon gummi (Viton)​

Overordentlig stor bestandighed mod mineralolier, alifatiske, aromatiske og klorerede kulbrinter, koncentrerede og fortyndede syrer.

Meget stor temperatur-, ældnings- og sætningsbestandighed og gode mekaniske egenskaber gør dette elastomer særlig anvendeligt, hvor der ønskes maksimal standtid af elastomeret.

Temp. -30° til +200° C.​

NBR

Butadien Acrylonitril, Nitrilgummi.​

Nitrilgummi er et middelhårdt gummiprodukt med en udmærket bestandighed mod olier og opløsningsmidler, dog begrænset vejr og ozonbestandighed​

H-NBR

Hydreret Nitrilgummi.​

Særdeles god oliebestandighed i lighed med NBR, men også med god resistens mod ozon, alkalier og aminer.

Besidder god styrke - især ved høj temperatur.

Gode tætningsegenskaber​

POM

Polyacetal​

POM er særligt udbredt til finmekaniske emner, hvor der kræves en vedligeholdelsesfri funktion, stor styrke, elasticitet og dimensionsstabilitet.

POM er velegnet, hvor der er brug for en god kombination af hårdhed, stivhed, sejhed og høj udmattelsesstyrke.

Med POM er tendensen til koldflydning mærkbart reduceret.

Desuden er POM kendetegnet ved gunstige friktions- og slidforhold ved ideel materialeoverflade, stor nøjagtighed og dimensionsstabilitet.

Temperaturspekret er bredt og POM er resistent overfor mange kemikalier.

POM bør ikke anvendes ved stærke mineralsyrer og oxiderende kemikalier og applikationer der

udsættes for UV-stråling​

PTFE

Teflon.​

Udover gunstige friktionsegenskaber kendetegnes PTFE ved, nærmest universel kemikaliebestandighed, høj termisk bestandighed, ringe vedhæftning og lav friktionskoefficient.

PTFE har desuden fremragende elektriske og dielektriske egenskaber, god bestandighed mod spændingskorrosion og er yderst vejrbestandigt.

Der er få men væsentlige ulemper ved materialet.

PTFE er ikke specielt slidstærkt og den mekaniske styrke er begrænset.

Desuden er koldflydning udpræget.

Ovennævnte ulemper er dog elimineret i de forstærkede typer.​

PUR

Polyuretan.​

Polyurehtan-gummi af denne art udmærker sig først og fremmest ved meget stor slidstyrke, hårdhed og yderst høj elasticitet.

Materialet har ydermere stor trækbrudstyrke og gode dæmpningsegenskaber.​

SI

Silikone​

Er kendt for høj bestandighed ved tør varme . Visse kvaliteter kan anvendes statisk ned til -100° C.

Velegnet i varmt vand op til 100° C, men ikke i vanddamp over 100° C. Moderat bestandighed mod mineralolie.

Gode dielektriske egenskaber.

Anbefales kun til statiske tætninger på grund af relativ dårlig brud- og rivstyrke samt dårlige slidegenskaber.

Mange kvaliteter er egnet til fødevarer og medicinsk brug.

Temp. -60° til +200°C.​

Stål Type C

Type C 60 / C 75 - Fjederstål​

Stål / Zink

Zink overfladebehandlet​

Stål

Rustfrit stål​

Har du yderligere spørgsmål?

Sidder du inde med nogle spørgsmål, vil vi hellere end gerne besvare dem.

Vi har stor erfaring på området og bidrager gerne med gode råd og vejledning.

Kontakt SEALTECH ApS

Du er velkommen til at kontakte SEALTECH på telefon 70 28 10 60 eller på vores e-mail, der er info@sealtech.dk. Du kan også kontakte os, hvis du har brug for råd og vejledning, eller hvis du ønsker et tilbud eller flere tekniske oplysninger vedrørende vores produkter.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Adresse

SEALTECH ApS

Kratbjerg 238 C
​DK-3480 Fredensborg

Find vej på Google Maps

CVR: 27927475

info@sealtech.dk

Ring til os

70 28 10 60